Illusionen om international ret: Magt, straffrihed og junglen

Den triste virkelighed i den moderne verden er, at den regelbaserede internationale orden er en tom facade, der smuldrer under rå magt. Dette er ingen steder mere tydeligt end i sagen om den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og hans regerings kampagne mod palæstinenserne, beskrevet som massemord og terrorisme. Trods internationale retsinstanser som ICC, ICJ og FN’s Generalforsamling er disse institutioner magtesløse over for mægtige stater og deres allierede. Arrestordrer, domme og resolutioner er symbolske gestusser, der ikke fører til konsekvenser. International ret er ugyldig for personer som Netanyahu, og det globale system styres af junglens lov, hvor magt skaber ret, og menneskelig civilisation er en tynd fernis over barbari.

ICC, der er oprettet for at retsforfølge krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, mangler tænder, når det står over for magtfulde aktører. Den kan udstede arrestordrer mod Netanyahu eller hans administration, men disse er ikke håndhævelige. Vestlige ledere, der i retorikken hylder ICC’s mission, mangler viljen til at handle. USA, Israels allierede, beskytter landet gennem vetorets i FN eller pres. Andre vestlige nationer, forsigtige med spændinger, følger trop, hvilket gør ICC’s indsats forgæves. Retfærdighed er selektiv og anvendes på dem uden magt. For palæstinenserne, der i årtier har udholdt vold og undertrykkelse, er ICC’s fiasko en påmindelse om, at retten bøjer sig for de magtfulde.

ICJ, der har til opgave at bilægge tvister mellem stater og udstede udtalelser, er ligeledes magtesløs. Den kan fordømme Israels handlinger – bosættelser, annektering eller magtanvendelse i Gaza – men dens afgørelser mangler vægt. Israel, støttet af USA og vestlige magter, ignorerer ICJ uden frygt. Domstolens manglende evne til at tvinge afslører skrøbeligheden i international ret over for militær og diplomatisk magt. For palæstinenserne er ICJ’s domme moralske sejre, flygtige i en verden, der nægter at stille undertrykkere til ansvar. Vold fortsætter, da retten viser sig at være et tomt løfte.

FN’s Generalforsamling, trods sit demokratiske udseende, viser rettens magtesløshed. Den har vedtaget utallige resolutioner, der fordømmer Israels handlinger – besættelse, blokade af Gaza, drab på civile. Disse, bakket op af flertal, afspejler en global konsensus om Israels overtrædelser. Men de er ikke-bindende og mangler håndhævelse. FN’s Sikkerhedsråd, hvor magten ligger, er lammet af USA’s veto, der beskytter Israel. Generalforsamlingens resolutioner er gestusser, der hober sig op ulæste. For palæstinenserne tilbyder de ingen lindring, ingen ende på lidelsen fra en stat med straffrihed.

Implikationerne er isnende: Den regelbaserede orden er død. Retfærdighed, lighed og ansvarlighed er fiktioner for de magtfulde. USA og dets allierede, selvudnævnte moralske vogtere, afslører hykleri i den selektive anvendelse af retten. De fremmer institutioner, når det passer dem, og ignorerer dem, når det ikke gør. Denne dobbeltmoral er klar for det globale syd, der ser systemet som et redskab for hegemoni. Den palæstinensiske kamp er et mikrokosmos: Verden styres af magt. Manglen på at holde Netanyahu ansvarlig er et symptom – en verden, hvor retten er de magtfuldes våben, ikke et skjold for de sårbare.

Menneskelig civilisation, med idealer om fremskridt og rettigheder, er skrøbelig. Palæstinensernes lidelse, mødt med ligegyldighed, understreger fraværet af en civiliseret orden. Vi lever i en verden, hvor magt bestemmer sandheden, de stærke begår grusomheder, og de svage tigger om retfærdighed. Manglen på at holde Netanyahus regering ansvarlig afslører en dybere sygdom – en verden, hvor junglens lov hersker, og civilisation er en myte.

Afslutningsvis afslører palæstinensernes situation under Netanyahu tomheden i international ret og myten om en regelbaseret orden. ICC’s arrestordrer, ICJ’s domme og FN’s Generalforsamlings resolutioner er meningsløse uden vestlig handling og med USA’s støtte til Israel. Det globale system, langt fra civiliseret, fungerer efter magt. For palæstinenserne er dette en levet virkelighed af vold og fortvivlelse. Junglens lov hersker, og indtil verden står over for denne virkelighed, forbliver retfærdighed en drøm, uden for rækkevidde for dem, der har mest brug for den.