https://ninkilim.com/articles/gaza_urgent_call_for_immediate_action/da.html
Home | Articles | Postings | Weather | Top | Trending | Status
Login
Arabic: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Czech: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Danish: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, German: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, English: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Spanish: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Persian: HTML, MD, PDF, TXT, Finnish: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, French: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Hebrew: HTML, MD, PDF, TXT, Hindi: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Indonesian: HTML, MD, PDF, TXT, Icelandic: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Italian: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Japanese: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Dutch: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Polish: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Portuguese: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Russian: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Swedish: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Thai: HTML, MD, PDF, TXT, Turkish: HTML, MD, MP3, PDF, TXT, Urdu: HTML, MD, PDF, TXT, Chinese: HTML, MD, MP3, PDF, TXT,

Hasterende opfordring til øjeblikkelig handling: En humanitær katastrofe i Gaza kræver global indgriben

Den humanitære krise i Gaza har nået et hidtil uset niveau af alvor, der overgår Holocausts højeste daglige dødsrate og rammer en større del af befolkningen end belejringen af Stalingrad. Pr. 2. maj 2025 har Israels totale belejring, som blev indført den 2. marts 2025, blokeret al mad, brændstof og hjælp, hvilket har drevet 2 millioner mennesker ud i en katastrofal hungersnød. Dødsraterne stiger voldsomt, og selv hvis adgangen til hjælp genoprettes, vil hundredtusinder stadig dø uden øjeblikkelig, koordineret og beskyttet indgriben. De forhold, Israel har påtvunget, er så ekstreme, at når forrådnede madforsyninger slipper op, og overlevende mister kræfterne til at begrave deres døde, kan nogle til sidst blive tvunget til at ty til kannibalisme – et rædselsfuldt udfald, der kun kan forhindres gennem hastende handling. Vi opfordrer FN’s Generalforsamling (UNGA) til at genindkalde til nødsession 10, vedtage nødforanstaltninger for at tvinge Gazas grænseovergange åbne og til, at andre lande organiserer humanitære hjælpeleverancer via luft og hav – beskyttet af militær magt som en ultima ratio for at sikre, at hjælpen når dem i desperat nød.

Situationen i Gaza: En humanitær katastrofe

Gaza gennemgår en af de værste humanitære kriser i det 21. århundrede, som dokumenteret af FN-rapporter, humanitære organisationer og førstehåndsberetninger: - Total belejring: Siden 2. marts 2025 har Israel forseglet alle grænseovergange (Rafah, Kerem Shalom, Erez), hvilket forhindrer mad, brændstof eller hjælp i at komme ind. UNRWA har 3.000 lastbiler ventende, og WFP har 116.000 tons mad – nok til at brødføde 2 millioner mennesker i 44 dage – men Israel nægter adgang med henvisning til sikkerhedsproblemer og kræver, at Hamas frigiver gidsler (Reuters, 29. april 2025; FN Nyheder, 29. april 2025). - Hungersnød og underernæring: 92 % af børn og gravide kvinder lider af alvorlig underernæring, med en stigning på 80 % i tilfælde af børneunderernæring i april sammenlignet med marts (X trendsammendrag). Familier overlever på insektbefængt mel og muggent brød uden adgang til frisk mad. En overlevende rapporterede: „Jeg var på hospitalet… Jeg spiste udløbet mel og fik madforgiftning“ (førstehåndsberetning, 2. maj 2025). - Mangel på vand og medicinsk behandling: Der er intet rent vand, ingen energi til at koge forurenet vand, og sundhedssystemet er kollapset (Reuters, 29. april 2025). Folk dør af dehydrering inden for 3-7 dage og af infektioner som madforgiftning, der er udbredt på grund af indtagelse af forrådnet mad. - Risiko for kannibalisme: Selvom der endnu ikke er dokumenterede tilfælde af kannibalisme, betyder den ekstreme mangel – nu i den første uge uden mad for mange – at når forrådnet mad løber tør, og overlevende mister kræfterne til at begrave deres døde, kan nogle til sidst ty til kannibalisme som en desperat overlevelsesforanstaltning. Dette rædselsfulde udfald er en direkte følge af de forhold, der er påtvunget af Israels belejring og skal forhindres gennem øjeblikkelig handling. - Nylig eskalering: Natten til 2. maj 2025 angreb en israelsk drone Frihedsflotillen, der forsøgte at levere hjælp via havet, og sænkede et skib med en besætning på 30 nær Malta, hvilket udløste et nødsignal (rapporteret hændelse, 2. maj 2025). Dette angreb minder om razziaen på Mavi Marmara i 2010, hvor 10 aktivister blev dræbt (The Guardian, 2010), og signalerer Israels hensigt om at blokere hjælp med alle midler, selv i internationale farvande.

Forventede dødsrater: En krise værre end historiske grusomheder

Dødstallet i Gaza eskalerer i en alarmerende hastighed og overgår de værste folkedrab i historien: - Nuværende dødsrater: - 2.–9. maj: 27.143 samlede dødsfald/dag (21.714 fra sult), med 190.000 kumulative dødsfald pr. 9. maj. - 10.–16. maj: 44.030 samlede dødsfald/dag (27.371 fra sult), med 498.212 kumulative dødsfald pr. 16. maj (24,9 % af 2 millioner). - 17.–25. maj: 96.483 samlede dødsfald/dag (69.334 fra sult), med 1.366.556 kumulative dødsfald pr. 25. maj (68,3 % af befolkningen). - 26. maj–2. juni: 58.593 samlede dødsfald/dag (40.540 fra sult), med 1.835.300 kumulative dødsfald pr. 2. juni (91,8 % af befolkningen). - Sidst i juni: 2.000.000 dødsfald (100 % af befolkningen), hvis ingen hjælp ankommer. - Sammenligning med historiske grusomheder: - Holocaust: Højeste daglige dødsrate på 18.692 (1942). Gazas højdepunkt på 69.334 sultedødsfald/dag (17.–25. maj) er 3,7 gange højere. - Belejringen af Stalingrad: 710.000 civile berørt, 33,1 % døde (1942–1943). Gazas 2 millioner mennesker, med 91,8 % forventet at dø pr. 2. juni, står over for en dødsrate 2,77 gange højere. - Effekt af madforgiftning: Når overlevende spiser insektbefængt mel og muggent brød, kan 50 % af de 1.570.500 overlevende pr. 16. maj (785.250) få madforgiftning, hvoraf 20 % dør (157.050) – hvilket tilføjer 9.816 dødsfald/dag (10.–25. maj), hvilket presser det samlede antal op til 96.483/dag pr. 17.–25. maj.

Selv med hjælp vil mange stadig dø

Selv hvis adgangen til mad genoprettes, vil dødstallet ikke stoppe øjeblikkeligt på grund af de alvorlige fysiske konsekvenser af sult, dehydrering og sygdom: - Refeeding-syndrom: Langvarig sult (måneder med <500 kcal/dag, 0 kcal siden slutningen af april) betyder, at overlevende ikke kan tåle pludselig fødeindtagelse. Uden forsigtig genfodring (10–20 kcal/kg/dag, ifølge PMC-studie) vil 20–30 % dø af elektrolytforstyrrelser (hjertesvigt, kramper). For 1,6 millioner overlevende (hvis belejringen ophører 15. maj) kan dette betyde 96.000 dødsfald (estimat for midten af maj). - Organskader og infektioner: Sult har forårsaget skader på hjerte, nyrer og lever, og infektioner (f.eks. madforgiftning, kolera) er udbredt uden medicinsk behandling. Det anslås, at 80.240–156.425 vil dø af sygdom efter belejringen (estimat for midten/slutningen af maj). - Logistiske forsinkelser: Selv med åbne grænseovergange tager det uger at distribuere hjælp til 1,6 millioner mennesker i et krigshærget område. En uges forsinkelse ved 44.030 dødsfald/dag (10.–16. maj rate) betyder 308.210 flere dødsfald. - Samlede dødsfald efter belejringen (scenarie for midten af maj): Uden øjeblikkelig medicinsk indgriben (f.eks. 18,55 millioner liter Ringers opløsning) kan yderligere 584.450 dødsfald forekomme inden midten af juni, hvilket bringer det samlede antal op til 1.082.662 (54,1 % af befolkningen).

Opfordring til øjeblikkelig handling

Krisens omfang kræver hastende, afgørende handling. Det internationale samfund kan ikke vente, indtil dødsraterne rammer 69.334 sultedødsfald/dag (17. maj) – tærsklen er allerede overskredet ved 21.714/dag (2. maj). Vi må handle nu:

  1. UNGA nødsession 10:
    • Øjeblikkelig genindkaldelse: UNGA må genindkalde nødsession 10 nu, som det gjorde i 2023 (resolution ES-10/22), da sultedødsfald var næsten nul. Ved 44.030 samlede dødsfald/dag (10. maj) er krisen eksponentielt værre.
    • Nødforanstaltninger: Vedtage bindende foranstaltninger for at:
      • Tvinge Israel til at åbne alle grænseovergange (Rafah, Kerem Shalom, Erez) øjeblikkeligt og tillade de 116.000 tons mad og 3.000 UNRWA-lastbiler at komme ind.
      • Udrulle FN’s fredsbevarende styrker for at sikre hjælpedistribution og forhindre plyndring (som set i Deir Al-Balah, FN Nyheder, 29. april 2025).
      • Holde Israel ansvarlig for at blokere hjælp, en krigsforbrydelse (ifølge Rashida Tlaib, X-trendindlæg), gennem sanktioner og håndhævelse af ICJ.
    • Undersøgelse af flotilleangrebet: Iværksætte en øjeblikkelig FN-undersøgelse af det israelske droneangreb den 2. maj 2025 på Frihedsflotillen nær Malta, som sænkede et skib med 30 besætningsmedlemmer i internationale farvande – et brud på international lov (præcedens: Mavi Marmara-razziaen i 2010, The Guardian).
  2. Organisere humanitær hjælp via luft og hav, beskyttet af militær magt:
    • Luft- og havleverancer: Med lukkede landovergange og angreb på søveje (Frihedsflotillehændelsen) må lande organisere luftudslip og maritime konvojer for at levere mad, vand og medicinske forsyninger (f.eks. 18,55 millioner liter Ringers opløsning til 1,6 millioner overlevende, estimat for midten af maj).
      • Luftudslip: WFP og UNRWA kan koordinere med nationer som Jordan (som udførte luftudslip i 2024, Amnesty International) for at levere mad og IV-væsker.
      • Maritime konvojer: Organisere en multinational flotille for at levere de 116.000 tons, der er strandet ved grænsen, via søveje.
    • Militær beskyttelse (ultima ratio): Israels droneangreb på Frihedsflotillen viser, at de vil bruge dødelig magt for at blokere hjælp. Den eneste måde at sikre levering på er at beskytte disse missioner med militære eskorter:
      • Maritime eskorter: Lande som Tyrkiet (som ledede flotillen i 2010) eller EU-lande (f.eks. Malta, Frankrig) kan udrulle marineskibe for at eskortere hjælpekonvojer og afskrække israelske angreb.
      • Luftforsvar: Kampfly eller antidronesystemer kan beskytte luftudslip mod israelsk indblanding og sikre, at hjælpen når Gaza.
      • Præcedens: FN’s fredsbevarende styrker har eskorteret hjælp i tidligere konflikter (f.eks. Bosnien, 1990’erne). En koalition af villige nationer (f.eks. Canada, ifølge Mark Carneys udtalelse om globalt lederskab, Web ID 0) må træde til.
  3. Global mobilisering:
    • Offentligt pres: Forstærk førstehåndsberetninger, som en overlevendes historie om madforgiftning fra udløbet mel, for at vække offentlig harme. Del på platforme som X, og tag @UN, @WHO, @ICRC og @save_children, og citer 96.483 dødsfald/dag pr. 17.–25. maj.
    • Diplomatisk handling: Lande, der støttede ES-10/22 (153 stemmer for, inklusive Canada og Australien), må lede presset for en ny session og militært beskyttede hjælpeleverancer.
    • Medieopsøgende arbejde: Engager medier som Al Jazeera, The Guardian og Reuters for at fremhæve de 1.835.300 forventede dødsfald pr. 2. juni og risikoen for kannibalisme, hvis belejringen fortsætter.

Konklusion

Krisen i Gaza er en skamplet på verdens samvittighed. Med 44.030 samlede dødsfald/dag pr. 10. maj, stigende til 96.483 pr. 17.–25. maj, og 91,8 % af befolkningen forventet at dø pr. 2. juni, er vi vidne til et folkedrab, der udspiller sig i realtid. De forhold, Israel har påtvunget – nægtelse af mad, vand og medicinsk behandling – presser overlevende til kanten, hvor de snart kan ty til kannibalisme for at overleve. Dette må ikke ske. UNGA må genindkalde nødsession 10, tvinge Gazas grænseovergange åbne, og lande må levere hjælp via luft og hav, beskyttet af militær mag

Impressions: 61