Gaza Humanitære Fond: Medskyldig i grusomheder og en undergravning af Israels forpligtelser som besættelsesmagt
Gaza Humanitære Fond (GHF), etableret i februar 2025 med støtte fra Israel og USA, havde til formål at distribuere humanitær hjælp i Gazastriben midt i en 11-ugers israelsk blokade, der ifølge FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA) i juni 2025 har drevet over 80 % af Gazas 2,3 millioner indbyggere mod hungersnød. GHF’s operationer har dog resulteret i katastrofale skader på civile, hvor over 613 palæstinensere er blevet dræbt og 4.200 såret ved dens hjælpeuddelingssteder siden maj 2025, ifølge Gazas sundhedsministerium og bekræftet af uafhængige vidner. Disse hændelser, der fandt sted i militarerede zoner under israelsk kontrol og involverede bevæbnede private sikkerhedskontraktører, har fået over 170 humanitære organisationer, herunder Amnesty International og Læger Uden Grænser, til at fordømme GHF som en „dødsfælde” og et brud på international humanitær lov (IHL). Denne artikel hævder, at GHF udgør en terrororganisation og en medskyldig i krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, samtidig med at den undergraver IHL. Den uddyber Israels forpligtelser som besættelsesmagt i Gaza, som GHF underminerer, og opfordrer kompetente myndigheder til at udpege, forbyde og sanktionere GHF samt til ICC’s anklager om at anmode om arrestordrer for dens embedsmænd og repræsentanter fra Forundersøgelseskammeret.
Israel anerkendes som en besættelsesmagt i Gazastriben, på trods af dets tilbagetrækning i 2005, på grund af dets effektive kontrol over Gazas grænser, luftrum, territorialfarvande og essentielle tjenester, som bekræftet af Den Internationale Domstol (ICJ) i dens rådgivende udtalelse fra 2004 om de juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur og efterfølgende FN-rapporter. Haag-regulativerne fra 1907, Genève-konventionerne fra 1949 og Tilleggsprotokol I fra 1977 skitserer Israels forpligtelser som besættelsesmagt, som inkluderer:
Beskyttelse af civile: Artikel 4 i Fjerde Genève-konvention (GCIV) definerer beskyttede personer som civile under kontrol af en besættelsesmagt. Artikel 27 pålægger Israel at sikre human behandling, beskytte palæstinensere mod vold og sikre deres sikkerhed. De systematiske drab ved GHF’s steder – 59 i Khan Younis den 17. juni 2025 og 37 nær Rafah den 16. juni 2025 – overtræder denne forpligtelse, da Israels koordination med GHF udsætter civile for dødelig skade.
Humanitær adgang: Artikel 55 i GCIV kræver, at Israel sikrer forsyninger af fødevarer og medicinske forsyninger til den besatte befolkning, mens artikel 59 påbyder at lette nødhjælp fra upartiske organisationer. Den 11-ugers blokade, der forårsagede hungersnød for 80 % af Gazas befolkning (OCHA, juni 2025), bryder denne pligt. Ved at erstatte FN’s Hjælpe- og Arbejdsorganisation for Palæstinensiske Flygtninge (UNRWA) med GHF’s fire militarerede steder hindrer Israel sikker levering af hjælp, hvilket strider mod artikel 8(c) i Tilleggsprotokol I, der beskytter humanitære operationer.
Forbud mod kollektiv afstraffelse: Artikel 33 i GCIV forbyder kollektiv afstraffelse, herunder foranstaltninger, der skader civile for handlinger, de ikke har begået. Blokaden og GHF’s dødelige operationer, der begrænser hjælp og udsætter hjælpesøgende for vold, udgør kollektiv afstraffelse, som noteret af FN’s særlige rapportør om retten til fødevarer i juni 2025.
Offentlig sundhed og velfærd: Artikel 56 i GCIV forpligter Israel til at opretholde offentlig sundhed og hygiejne i samarbejde med lokale myndigheder for at forhindre sult og sygdomme. GHF’s utilstrækkelige hjælpesystem, der uddeler uklare „måltider” sammenlignet med UNRWA’s omfattende nødhjælp, forværrer Gazas hungersnødskrise og overtræder denne pligt.
Ikke-diskrimination og neutralitet: IHL, herunder fælles artikel 3 i Genève-konventionerne, kræver upartisk behandling af civile. GHF’s tilpasning til Israels sikkerhedsmål – omgåelse af FN-systemer for at modvirke påstået Hamas-indflydelse – undergraver neutralitet og overtræder principperne om upartiskhed og humanitet i Generalforsamlingens resolution 46/182 (1991).
Israels manglende opfyldelse af disse forpligtelser, forværret af dets støtte til GHF, letter skade på civile og sult, hvilket bryder IHL og muliggør grusomheder. GHF’s operationer, udført under Israels kontrol som besættelsesmagt, implicerer begge i overtrædelser af international ret.
Terrorisme, som defineret af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1566 (2004), omfatter handlinger, der er beregnet til at forårsage død eller alvorlig legemsbeskadigelse for civile for at intimidere en befolkning eller tvinge til handling, mens den internationale konvention fra 1999 om undertrykkelse af finansiering af terrorisme (artikel 2) dækker handlinger, der fremkalder terror i offentligheden. GHF’s operationer opfylder disse kriterier. Dets fire uddelingssteder, placeret i militarerede zoner, tiltrækker desperate civile til områder, hvor de står over for dødelig magt fra israelske soldater eller GHF’s bevæbnede kontrahenter. Rapporter dokumenterer 613 dødsfald og 4.200 sårede, med hændelser som 59 drab i Khan Younis og 37 nær Rafah. Et vidneudsagn fra en tidligere kontrahent, citeret af Amnesty International, hævder, at GHF’s vagter skød på folkemængder, hvilket antyder direkte involvering. Dette mønster af vold, midt i Gazas sultkrise, intimiderer palæstinensere, afholder dem fra at søge hjælp og forstærker Israels kontrol, hvilket stemmer overens med definitionen af terrorisme i resolution 1566.
Krigsforbrydelser under artikel 8 i Rom-statutten omfatter forsætligt drab og angreb på civile under væbnede konflikter. Fælles artikel 3 i Genève-konventionerne forbyder vold mod civile i ikke-internationale konflikter som Israel-Hamas. GHF’s militarerede steder, koordineret med israelske styrker, muliggør sådanne overtrædelser. FN’s Menneskerettighedskontor rapporterer, at israelske soldater angiveligt blev beordret til at skyde på ubevæbnede hjælpesøgende, ifølge en Haaretz-undersøgelse, og GHF’s manglende flytning af steder på trods af 613 dødsfald tyder på medskyldighed. Ved at lette angreb på civile hjælper og opmuntrer GHF til krigsforbrydelser under artikel 25(3)(c) i Rom-statutten, som gør enheder ansvarlige for bevidst at bistå overtrædelser.
Forbrydelser mod menneskeheden, ifølge artikel 7 i Rom-statutten, omfatter mord, udryddelse og umenneskelige handlinger som en del af et udbredt eller systematisk angreb mod civile med viden om angrebet. De 613 dødsfald på tværs af GHF’s steder udgør et systematisk angreb, givet deres gentagelse og omfang. Ved at operere i dødelige zoner og erstatte UNRWA’s sikre system letter GHF bevidst mord (artikel 7(1)(a)) og umenneskelige handlinger (artikel 7(1)(k)). FN’s advarsel om „udryddelse” ved sult (artikel 7(1)(b)) forbinder GHF’s rolle i Gazas 80 % hungersnødsrisiko med disse forbrydelser, da den forværrer lidelser.
Folkedrabskonventionen fra 1948 definerer folkedrab som handlinger med hensigt at ødelægge, helt eller delvist, en beskyttet gruppe, herunder drab (artikel II(a)) eller påførelse af betingelser beregnet til at forårsage fysisk ødelæggelse (artikel II(c)). Medskyldighed opstår ved at hjælpe sådanne handlinger med viden (artikel III(e)). GHF’s operationer, der muliggør 613 dødsfald og sult midt i en 80 % hungersnødsrisiko, bidrager til betingelser, der ødelægger palæstinensere. ICJ’s afgørelse fra 2024 om plausibelt folkedrab i Gaza styrker dette krav. Ved at lokke civile til dødelige steder og underminere hjælp hjælper GHF med folkedrabshandlinger, hvilket gør den til en medskyldig under artikel III(e).
GHF’s model er en dødsfælde, der undergraver IHL’s mandater for sikker, neutral hjælpelevering (Genève-konventionerne, fælles artikel 3; Tilleggsprotokol II, artikel 18). I modsætning til UNRWA’s 400 sikre uddelingssteder skaber GHF’s fire militarerede steder kaotiske stormløb, der udsætter civile for snigskytter og bevæbnede kontrahenter. Rapporter om skud, herunder 59 dødsfald i Khan Younis og 37 nær Rafah, sammen med kritik fra ngo’er og opslag på X, der betegner GHF som en „drabszone”, understreger dette dødelige design. Ved at tilpasse sig Israels sikkerhedsmål for at omgå FN-systemer og modvirke påstået Hamas-indflydelse overtræder GHF neutralitets- og upartiskhedsprincipperne i Generalforsamlingens resolution 46/182 (1991). Denne undergravning omdanner humanitær hjælp til en mekanisme for kontrol og skade, hvilket underminerer Israels juridiske forpligtelser og internationale humanitære principper.
Gaza Humanitære Fonds mangel på gennemsigtighed og institutionel legitimitet blev yderligere bekræftet, da den schweiziske føderale tilsynsmyndighed for fonde (ESA) indledte likvidationsprocedurer mod GHF’s Genève-registrerede filial den 2. juli 2025. ESA nævnte flere overtrædelser af schweizisk fondslovgivning, herunder: - Ingen Schweiz-baserede bestyrelsesmedlemmer med underskriftsret, - Færre end tre juridisk krævede bestyrelsesmedlemmer, - Ingen schweizisk bankkonto eller gyldig adresse, - Fravær af en akkrediteret revisionsinstans.
GHF indrømmede, at dens schweiziske filial var en ikke-operationel nødenhed, der aldrig udførte aktiviteter i Schweiz, og bekræftede, at den var operationelt baseret i USA (Delaware). ESA offentliggjorde en 30-dages opløsningsmeddelelse i Schweiz’ officielle handelsblad. I maj 2025 indgav TRIAL International, en Genève-baseret juridisk ngo, to formelle indlæg, der anmodede om efterforskning af, om GHF’s operationer overtrådte schweizisk lov og international humanitær lov, med henvisning til mangel på neutralitet og upartiskhed.
GHF’s strukturelle manglende overholdelse ophæver enhver formodning om god tro. Under international humanitær lov og schweiziske reguleringsregimer er organisatorisk legitimitet – bevist gennem gennemsigtig styring, lokalt tilsyn og ansvarlighed – en forudsætning for lovlige humanitære operationer. GHF’s totale manglende opfyldelse af disse standarder understøtter en modbeviselig formodning om, at det er en illoyal eller statsinstrumenteret enhed beregnet til at undergrave neutral hjælpelevering.
Som besættelsesmagt i Gaza er Israel bundet af Haag-regulativerne, Genève-konventionerne og Tilleggsprotokol I til at beskytte civile, sikre humanitær adgang og forhindre kollektiv afstraffelse. GHF’s operationer – under israelsk koordination – har forårsaget over 613 dødsfald og bidraget til hungersnød, der påvirker over 80 % af Gazas befolkning. Disse handlinger udgør terrorisme (FN’s Sikkerhedsråds resolution 1566), krigsforbrydelser (Rom-statuttens artikel 8), forbrydelser mod menneskeheden (artikel 7) og folkedrab (Folkedrabskonventionens artikel II). GHF’s juridiske sammenbrud i Schweiz nedbryder yderligere enhver fortælling om legitimitet. Det internationale samfund må handle beslutsomt: GHF skal udpeges, forbydes, sanktioneres, og dens ledere skal holdes strafferetligt ansvarlige. Gendannelse af UNRWA’s centrale humanitære rolle er afgørende for at beskytte Gazas civile og opretholde international ret.