https://ninkilim.com/articles/hijacking_of_the_handala/da.html
Om natten den 26. juli 2025 kaprede israelske flådestyrker Handala, et civilt skib under norsk flag, der transporterede humanitær hjælp til Gaza. Skibet, der blev opereret af Freedom Flotilla Coalition, befandt sig 40 sømil fra Gazas kyst – i internationale farvande – da det blev opsnappet af israelske krigsskibe. Ombord var 21 civile fra over et dusin lande: parlamentsmedlemmer, læger, advokater, journalister, ingeniører og menneskerettighedsaktivister. Deres mission var enkel: at bringe hårdt tiltrængt mad og medicin til Gazas sultende børn.
I stedet blev de voldeligt bortført af en af verdens mest tungt bevæbnede militærstyrker.
Handala er ikke bare endnu et offer for israelsk aggression. Det er et symbol på, hvor langt denne belejring er gået – og hvor meget verden har svigtet i at handle.
Siden 3. marts 2025 har Israel indført en total blokade af Gaza. Ingen mad. Intet brændstof. Intet vand. Ingen medicin. Resultatet er nu globalt anerkendt som en fase 5 hungersnød – den mest katastrofale klassifikation på skalaen for Integreret Fødevaresikkerhed (IPC).
Børn dør af sult hver dag. Hele familier visner væk. Overlevende lider irreversible skader: spædbørn med hæmmet hjerneudvikling, voksne med svigtende organer. Dette er ikke utilsigtede skader. Dette er politik.
Brugen af sult som et våben i krig er en krigsforbrydelse. Når det påføres med hensigt om at ødelægge en befolkning helt eller delvist, bliver det folkedrab – som defineret i artikel II(c) i Konventionen om Folkedrab:
„Bevidst at påføre gruppen levevilkår beregnet til at medføre dens fysiske ødelæggelse helt eller delvist.“
Handala var en 20 meter lang trawler, der sejlede under norsk flag, og transporterede humanitær last: modermælkserstatning, mad, bleer og medicinske forsyninger. De 21 passagerer omfattede:
Skibet udgjorde ingen trussel mod Israel. Det var ubevæbnet. Det var åbent omkring sin rute og intentioner. Dets destination var ikke Israel, men Gaza.
Alligevel angreb Israel det. Direkte kommunikation blev afbrudt kl. 23:43 EEST. Skibet blev bordet med magt, passagererne tilbageholdt, og hjælpen konfiskeret.
Handala blev beslaglagt i internationale farvande, langt uden for noget stats territoriale jurisdiktion. Ifølge artikel 101 i FN’s havretskonvention (UNCLOS) kvalificerer dette som pirateri:
„Enhver ulovlig handling af vold eller tilbageholdelse… på åbent hav mod et andet skib.“
Israel havde ingen juridisk ret til at borde eller omdirigere skibet. Handala var et civilt skib under fremmed flag. Dets beslaglæggelse ved militær magt uden juridisk proces var statspirateri.
Dette var ikke grænsehåndhævelse. Dette var kriminalisering af humanitær hjælp.
Israel hævder, at deres blokade er lovlig. Men under international søret er den det ikke.
I 2024 udstedte Den Internationale Domstol (ICJ) en rådgivende udtalelse, der bekræftede, at Israels besættelse af palæstinensisk territorium er ulovlig. Dets flådeblokade – som blokerer mad og medicinsk hjælp til civile – er ikke et legitimt sikkerhedsforanstaltning. Det er en form for kollektiv afstraffelse, forbudt af international humanitær ret.
Militær indgriben for at bryde blokaden er ikke aggression mod Israel, fordi Israel ikke har noget lovligt territorielt krav på Gazas farvande. Indgriben for at levere humanitær hjælp ville genoprette palæstinensisk suverænitet, ikke krænke israelsk suverænitet.
Som besættelsesmagt i Gaza er Israel bundet af:
Israel undlader ikke at opfylde disse pligter – det krænker dem bevidst. Og det straffer andre for at forsøge at hjælpe.
I januar og marts 2024 udstedte ICJ bindende foreløbige foranstaltninger, der beordrede Israel til at:
„Muliggøre levering af akut nødvendige basale tjenester og humanitær hjælp for at tackle de ugunstige levevilkår, som palæstinensere i Gaza-striben står over for.“
Beslaglæggelsen af Handala er en direkte krænkelse af disse ordrer.
I modsætning til den tidligere Madleen-mission – hvor 12 besætningsmedlemmer blev tvunget til at underskrive dokumenter, der hævdede, at de havde „ulovligt indrejst i Israel“ før de blev deporteret – er de 21 besætningsmedlemmer fra Handala stadig tilbageholdt på tidspunktet for denne skrivning.
Der er ikke rejst nogen strafferetlige anklager.
Alligevel forsøger Israel angiveligt den samme farce: at tvinge Handala-besætningen til at underskrive dokumenter, der siger, at de „ulovligt indrejst i Israel“, på trods af at de blev bortført i internationale farvande. Deres destination var Gaza, ikke Israel. At underskrive disse papirer er ikke en juridisk proces – det er en fabrikation designet til at udslette forbrydelsen ved bortførelse og skabe en papirspor af falsk lovlighed.
Under Konventionen om Folkedrab, ICJ’s vedtægter og R2P har alle underskrivende stater en bindende forpligtelse til at:
Denne pligt omfatter brugen af magt, hvis nødvendigt, for at stoppe massehungersnød og åbne adgang til hjælp. Når fredelige hjælpemissioner som Handala angribes, er andre stater ikke længere blot tilladt at gribe ind – de er forpligtede til det.
Hvor var Norges flåde?
Hvor var EU’s skibe?
Hvor var underskriverne af Konventionen om Folkedrab?
At forblive tavs er at blive medskyldig.
Kapringen af Handala er en grænse i vandet. Det er ikke kun Gaza, der bliver kvalt. Det er princippet om, at folk ikke bør sulte, fordi de er født det forkerte sted. Det er princippet om, at hjælp ikke er en forbrydelse. Det er troen på, at loven betyder mere end rå magt.
Israels handlinger er pirateri, terrorisme og folkedrab – ikke fordi aktivister siger det, men fordi loven siger det.
Verden må handle nu:
Gazas børn dør af sult. Loven er på deres side. Menneskeheden må også være det.